Organisationsskemaerne kan anvendes til det man kan argumentere for giver mening. Det er argumentets lødighed for anvendelsen som er afgørende.

Umiddelbart kan skemaerne anvendes i fire forskellige sammenhænge:

• som ikke-skriftlig kilde hvor det er anvendelsen af organisationsdiagrammets grafiske information
• som skriftlig kilde - og altså dermed som beretning - til strategisk-relateret historie som fx lederskab eller til personrelateret historie som 'H.C's overgang til 'Holger Danske', nedskydningen af 'Mogens' i efteråret 1944 og 'Bøgh's afrejse til Sverige
• som levn med fokus på kildens ophavssituation (altså Hjalf-sagen)
• som illustrationsmateriale til fremstillinger om modstandsbevægelsen.